Mobile Industrial Robots

Utraditionelt samarbejde sikrer optimal implementering

Mobile Industrial Robots, som fremstiller mobile, autonome industrirobotter, var vokset ud af deres eksisterende C5-løsning. Den optimale vej videre viste sig at være en implementering ind i søsterorganisationen Universal Robots’ kørende AX i tæt parløb med Daxiomatic.

Mobile Industrial Robots

Mobile Industrial Robots udvikler mobile, autonome robotter, der håndterer intern logistik og derved frigør tid til værdiskabende aktiviteter. Virksomheden, som har hovedsæde i Odense, har et omfattende distributørnetværk, der dækker over 60 lande og regionale kontorer i New York, San Diego, Singapore, Frankfurt, Barcelona, Tokyo and Shanghai. Siden stiftelsen i 2013 har virksomheden oplevet vækst og blev i 2018 opkøbt af Teradyne, der er markedsledende leverandør af automatiseret testudstyr.

Mobile Industrial Robots startede ellers den helt traditionelle vej

Mobile Industrial Robots startede ellers den helt traditionelle vej med foranalyse og scoping af en mulig implementering af Dynamics365, men det gav mening at udnytte den tætte relation til Universal Robots. Begge selskaber ejes af amerikanske Teradyne, og det var oplagt at kigge på optimeringsmuligheder på tværs af virksomhedens selskaber.

Løsningen blev et samarbejde mellem Mobile Industrial Robots, Universal Robots og Daxiomatic.

Interne konsulenter og superbrugere fra Universal Robots, et comittet team fra Mobile Industrial Robots og erfarne folk fra Daxiomatic udgjorde superteamet, der drev projektet sikkert i mål.

Komprimeret og effektivt forløb

Claus Larsen, CFO hos Mobile Industrial Robots, der i løbet af sin karriere har været involveret i adskillige ERP-implementeringer, beskriver forløbet som et komprimeret og effektivt forløb. Det mener han især skyldes de interne konsulenter fra søstervirksomheden Universal Robots og deres nære samarbejde med Daxiomatic.

”Det var mit fjerde eller femte ERP-projekt, og det har helt klart været det mest effektive, og det vi er lykkedes bedst med. Vi gennemgik vores processer i forhold til Universal Robots, og hvis ikke noget var markant anderledes, så lagde vi os op ad det. Den afgørende faktor for succes har været, at vi har haft dygtige konsulenter internt, som kendte løsningen, og som har arbejdet sammen med Daxiomatic igennem flere år,” fortæller Claus Larsen.

Utraditionel samarbejdskonstellation

For Mobile Industrial Robots var det et plus at trække på søstervirksomhedens erfaringer. Samtidig var det en stor fordel for Universal Robots at have Daxiomatic på sidelinjen, når der var brug for sparring, rådgivning eller udviklerressourcer undervejs i forløbet. Det kan være lidt af en kunst at sidde på bænken, når man er vant til at være aktiv spiller på banen, men Daxiomatic gled ind i rollen og havde hele tiden fokus på størst mulig værdi i samarbejdet.

Lars Filstrup, der er Group IT Manager hos Universal Robots fortæller om samarbejdet: ”MiR var tæt på at igangsætte implementering af D365 med Daxiomatic som partner, men i 11. time blev det besluttet at implementere MiR på vores kørende AX og i langt højere grad trække på folkene i min organisation. Det betød en mere perifer opgave for Daxiomatic, men der var ingen sure miner. Jeg oplevede et stort engagement og commitment til, at vi også sammen skulle lykkes med denne opgave, selv om Daxiomatics rolle i projektet blev mindre end det først var planlagt. Jeg kan godt komme i tanke om andre leverandører, der nok ville have haft lidt sværere ved at stillet op på samme uselviske måde. For dem – som for os – handlede det om at støtte op om den valgte og rigtige løsning.”

Succesfuldt og til tiden trods global pandemi

De interne konsulenter fra Universal Robots’ IT-organisation faciliterede således forløbet med rygdækning fra Daxiomatic. Implementeringsforløbet var godt i gang, da den omfattende lock-down i foråret 2020 satte en stopper for fysiske møder. Alle møder foregik online de efterfølgende måneder.

”Til at starte med, var vi bekymrede for, om det kunne lade sig gøre, men det gik rigtig godt. Faktisk gjorde det, at nogle af vores egne folk fik lidt mere tid til projektet, fordi andre opgaver fyldte mindre. Vi kom i mål til tiden, og da vi gik live, pralede jeg med, at vi må være de første i verden, der gennemfører en ERP-implementering succesfuldt og til tiden under en global pandemi,” fortæller Claus Larsen.

Flere muligheder på bedre platform

Skiftet fra C5 til Dynamics AX har givet Mobile Industrial Robots præcis den parathed til fremtiden, som de stilede efter.

”Vi har fået et system, der er langt mere driftssikkert, og som passer bedre til vores virksomheds størrelse og ambitioner. Nu har vi en løsning, vi kan vokse i, og vi har mange flere muligheder end begrænsninger – før var det omvendt,” afslutter Claus Larsen.

repeat
Udfordring
Mobile Industrial Robots var vokset ud af deres C5-løsning, som blandt andet ikke understøttede deres øgede aktiviteter på product/assembly.
stopwatch
Løsning
Mobile Industrial Robots kører i dag på en Dynamics AX, som understøtter deres aktuelle behov i produktionen og passer til virksomhedens størrelse og ambitioner.
success
Resultat
Mobile Industrial Robots kører i dag på en Dynamics AX, som understøtter deres aktuelle behov i produktionen og passer til virksomhedens størrelse og ambitioner.