Overview

Positiv særbehandling til alle!

We are happy that you are here

Michael Jakobsen
Marketing & Communication Assistant

Det skal være ok at tage en ekstra fridag. Det skal være ok at gå ned i tid. En seniorpolitik er en naturlig del af personaleplejen i mange virksomheder. Sådan én skulle Daxiomatic også have. Troede de. For sandheden er, at den almindelige frihedsaftale (det andre ville kalde personalepolitik) allerede rummer muligheden for positiv særbehandling til alle.


I Daxiomatic behøver du hverken være gammel eller syg for at få nogle ekstra fridage eller gå ned i tid. Vi kan alle i perioder af vores liv have brug for at ændre på måden, vores hverdag hænger sammen. Det er der allerede forståelse for og rum til i Daxiomatic, men en arbejdsgruppe med fokus på særlige senior-behov, gjorde det ekstra tydeligt.


Har vi egentlig brug for en politik?


Intentionerne var de allerbedste, da en kollega tog initiativ til at etablere en arbejdsgruppe, der skulle kigge nærmere på en seniorpolitik. I gruppen blev der debatteret ivrigt. Hvilke særlige hensyn er der brug for, når alderen trykker? Hvad sker der, når overskuddet er mindre, end man er vant til? Skal der være indbygget en form for automatisk hensyntagen, der udløses baseret på alder?


Dialogen var vigtig, og erkendelsen der fulgte med, var mindst lige så afgørende. Seniorlivet er lige så varieret og individuelt som livet som eksempelvis småbørnsfamilie. Det der er udfordrende for den ene, har den andet ikke noget problem med, mens skoen så til gengæld trykker et andet sted. Da gruppen arbejdede med at præcisere nogle særlige rettigheder for seniorer, blev det også tydeligt, at behovene allerede var dækket af den almindelige frihed der kommer igennem vores selvorganiserede firma.


Ydmyghed og evnen til at bede om hjælp


Livet sker, og det er ok. Det er naturligt at blive ældre. Det er også naturligt, at der opstår kriser. Det er naturligt at ydre omstændigheder påvirker overskuddet i perioder. Det vigtige er at stoppe op og spørge sig selv – eventuelt i dialog med andre – hvordan navigerer jeg bedst i det, jeg befinder mig i lige nu. Måske er svaret, at der skal ske nogle ændringer rent arbejdsmæssigt. Det er der plads til hos Daxiomatic.


Hos Daxiomatic er der ikke særlige politikker for, hvordan man tackler livet, men det betyder ikke, at virksomheden ikke forholder sig til det. Slet ikke. Faktisk tværtimod. Daxiomatic efterstræber en kultur, hvor der er plads til, at ”livet sker.” Det kræver er vis portion ydmyghed, og at den enkelte trygt kan melde ud, når ens livssituation ændrer sig. Måske er der brug for at drosle ned i en periode. Eller at få hjælp på anden måde.


Selvledelse er en vigtig kompetence


Arbejdsgruppen konkluderede, at Daxiomatic ikke behøver en seniorpolitik. Deres arbejde gjorde det også tydeligt, at sådan er det hele vejen rundt. Hos Daxiomatic har man simplet hen ikke brug for politikker, der prøver at rumme alt det, livet er gjort af og detaljeret beskriver, hvad man må og ikke må, hvad man kan og ikke kan, hvilke rettigheder man har og ikke har.


Langt hellere støtter virksomheden op om en respekt for individet og forskelligheder. En evne til at behandle sig selv godt og tage lederskab i eget liv. Derfor er positiv særbehandling noget, alle har ret til hos Daxiomatic.


Leave a Reply

avatar